Fra afløb til vandløb
Om forløbet
Du leder hver dag mellem 80 og 150 liter spildevand fra bl.a. dit bad, toiletbesøg og madlavning ud i afløbene. Spildevandet er fyldt med sæbe, kemikalier, papir, urin og madrester. Hvis det blev ledt direkte ud i vandløb, søer og have igen, ville det få store konsekvenser for dyre- og plantelivet. Heldigvis bliver vandet i stedet ført hen på ét af landets 839 renseanlæg, hvor det bliver renset grundigt, inden det ledes ud i naturen igen.
I dette tværfaglige forløb mellem fysik/kemi og biologi skal I lære, hvordan spildevandet renses mekanisk, biologisk og kemisk. I skal læse en tekst og derefter lave tre forsøg, der viser den mekaniske, biologiske og kemiske rensning. Til sidst skal I undersøge, hvilke konsekvenser det ville have for søer og vandløb, hvis det næringsholdige spildevand ikke blev renset på et renseanlæg.
Find forløbet "Fra afløb til vandløb" på Alineas portal ved at klikke her.