Læs og skriv en reportage
Om forløbet
"Soldaterne bevæger sig gennem ruinerne. Stilheden er larmende, men angsten for pludselige skud lurer. Bag hvert et hjørne kan noget uforudset dukke op. Et barn, en mand, en IS-kriger. Og soldaterne skal på få sekunder tage stilling til, om de skal trykke på aftrækkeren eller sænke deres våben".
Sådan kunne indledningen til en reportage lyde. Det kunne være en reportage fra krigen i Syrien, hvor journalisten vil vise læseren, hvad der sker i et krigsramt land. En reportage er en journalists førstehåndsberetning fra en begivenhed eller et bestemt sted.
I forløbet skal du læse en reportage, og derefter skal du lære om reportagens komposition og sprog, så du kan skrive din egen reportage.