Arkæologens arbejde
Om forløbet
En dag i 1639 kom en bondepige gående på en mark ved byen Møgeltønder i Sønderjylland. Pigen hed Kirsten Svendsdatter. Pludselig snublede hun over et af Guldhornene. Hornet var lavet af rent guld og vejede næsten tre kilo.
Dette er historien om, hvordan et vigtigt historisk spor fra jernalderen blev fundet. Det sker tit, at man finder historiske spor i jorden. Sporene kan være knogler, rester af våben og redskaber eller – som i historien om Kirsten Svendsdatter – genstande af ægte guld.
I dette forløb skal I arbejde med, hvordan arkæologer finder historiske spor. I skal også lave jeres egen arkæologiske udgravning, og endelig skal I finde spor fra jeres egen tid og samle en tidskapsel.