I skyggen af krig
Om forløbet
Med nedslåede blikke og fortabte kropsholdninger klynger en mand og en kvinde sig til hinanden. 2. verdenskrig kastede i en årrække truende skygger over danskerne – skygger som billedkunstneren Dan Sterup-Hansen i 1952 forsøgte at vise i en farveradering.
Sterup-Hansen er ikke ene om at skildre krig i kunst. Mange kunstnere og forfattere har i tidens løb skabt værker, der udtrykker tanker, følelser, drømme og længsler forbundet med krig. Når vi beskæftiger os med de værker, kan vi få et indblik i, hvordan det må være at leve i et samfund, der på den ene eller anden måde er påvirket af krig. Man kan sige, at litteraturen og kunsten afspejler den tid, den er skabt i.
I dette forløb skal I arbejde med litteratur og kunst fra besættelsestiden (1940-1945) i Danmark og fra årene efter besættelsen, den periode, vi kalder efterkrigstiden (1945-1962). I skal bl.a. fordybe jer i billeder, digte, en novelle og et brev.
Find forløbet "I skyggen af krig" på Alineas portal ved at klikke her