Begynderkodning
Om forløbet
Hvordan skriver man god og klar kode? Kode, der er let at forstå og nem at tilpasse og udvikle videre på?
I dette forløb skal I arbejde med blokprogrammering. Blokprogrammering består ligesom andre programmeringssprog af en række kommandoer, som computeren udfører, hvis kommandoerne er formuleret korrekt. Hver kommando skrives på en linje for sig, så computeren kan læse og udføre én kommando ad gangen. Alt efter hvilket programmeringssprog man bruger, skal kommandoerne formuleres forskelligt. I blokprogrammering er kommandoerne skrevet for dig i forvejen. Derfor er blokprogrammering særligt godt at arbejde med, når man skal lære at kode.
Forløbet giver dig en begyndende forståelse af det at kode og det at bruge kodning til at skabe noget nyt og spændende.