Dagligliv i vikingetiden
Om forløbet
Seje krigere og stærke guder. Det tænker mange på, når de hører om vikinger og vikingetid. Og det er rigtigt, at nogle vikinger tog i krig. Det er også rigtigt, at vikingernes religion havde stærke og kloge guder som Thor og Odin. Den nordiske mytologi var vikingernes religion – i hvert fald i starten af vikingetiden
I dette forløb skal I blive klogere på, hvad en tidsperiode er. I skal også have viden om, hvordan folk i Danmark levede i den tidsperiode, der hedder vikingetiden. Desuden skal I sætte fokus på det store trosskifte, der skete i vikingetiden. Det var nemlig i denne periode, folk i Danmark skiftede tro til kristendommen. I forløbet skal I læse, lege, se film, undersøge, tegne, fortælle og diskutere.