Værkforløb: "Silke – en forvandlingshistorie"
Om forløbet
Er du en vaskeægte vandhund? Det er pigen Silke, som er hovedpersonen i den roman, du nu skal til at læse. Faktisk er Silke så stor en vandhund, at hun længes efter vandet døgnet rundt. Silke er ikke en helt almindelig pige, men det vil du snart læse meget mere om.
I dette forløb vil du først komme til at arbejde med dine forventninger til bogen. Hvad vil det mon sige, at romanen er en forvandlingshistorie? Dernæst vil du arbejde i dybden med fortællingen. Du skal bl.a. undersøge Silkes udvikling samt svære og poetiske ord i teksten. Og så skal du lære at diskutere temaerne i romanen ud fra citater, du finder i teksten. Til slut vil du lære om begrebet intertekstualitet. Det skal du bruge til at sætte romanen i perspektiv til andre tekster.