Grækenland i antikken
Om forløbet
Sol, strand og blåt vand. Måske kender du mest til Grækenland, fordi du har været på ferie på Kreta, Rhodos eller en af de mange andre græske øer. Men gode ferier og brune maver er langt fra det eneste, vi har fået fra Grækenland. Området har nemlig haft stor betydning for mange ting i Europa.
I dette forløb skal I ca. 2.500 år tilbage i tiden til den tidsperiode, som kaldes antikken. Her skal I arbejde med det område, vi i dag kender som Grækenland. I skal lære, hvordan befolkningen levede dengang, og se på nogle af de særlige ting og ideér, der startede her. I skal blandt andet se på den græske opfindelse demokrati og efterligne grækernes måde at lave mønter og dyrke sport på. I skal også lave en tegneserie, der fortæller om livet i Grækenland i antikken.